Gøglerskolen har i sagens natur god kontakt til en række gøglere og kunstnere blandt tidligere elever, undervisere og samarbejdspartnere. Hvis I har brug for at gøre et arrangement eller begivenhed ekstra festlig og indholdsrig, kan vi anbefale jer at kontakte følgende:

Ansigtsmaler Anders

Alias: Ansigtsmaler

Brug for en ansigtsmaler?

På Ansigtsmaling – Børn . DK tilbyder vi ansigtsmaling til fester i hele Danmark!
Med 10 års erfaring i feltet kan vi tilbyde professionelle ansigtsmalere og garantere dig en god oplevelse!

 

Klik ind på vores hjemmeside for at booke en ansigtsmaler!

Von Kriegenbaums Familiecirkus

Alias: Jesper Kriegenbaum. samt Christina Wegener og Ewan Mackinnon.

Forestilling:
Der som traditionen tro altid… starter med det første nummer. Mød alt fra den veloplagte mama til de komiske kaskadører og berygtede baroner. En morsom og underholdende forestilling for voksne og børn med artisteri, komik og stemning.

Pia Anette Johansson Al.Asadi

Orientalsk dans (Mavedans), Flamenco og Zigøjner dans
Optræder og underholder til eks. fødselsdage, bryllupper, firmafester og julefrokoster osv…..
Holder kurser efter ønske, også små kurser som eks. til polterabend.
Zigøjnerdansen indeholder udtryk som kraftfuldhed, livsglæde, temperament, inderlighed elegance og længsel efter lykke.
Den Orientalske dans udtrykker følelser som livsglæde, ynde, følsomhed, inderlighed og sensualitet. Flamenco dansens udtryk er kraftfuld, temperamentsfuldt med stakato men også glidende og yndefulde bevægelser.

Baggårdsmusikanterne – Gårdmusik

Gårdsangermusik og dansk spillemands musik

Kom tilbage i tiden og oplev traditionelt musik fra Baggårdsmusikanterne fra Aarhus. De har lært musikken og gøglens kunst fra de gamle spillemænd, og fører nu traditionen videre.

Oplev harmonika, savblad, skeer, guitar og gamle glemte tekster

Læs mere på vores hjemmeside.

AROMA’s soloshow

Alias: Astrid Søndergaard

Aroma’s soloshow – begejstrer med publikumsinddragende gags, meterhøj ethjulet cykling og forrygende jonglering med rigtig levende ild!
Fars fede Familieshow 
– i selskab med fantastiske artister, klovne og spillevende musikalske mennesker.

Cirkus Skunk

Alias: David Ochoa

En stor lille cirkus
To minutter… to minutter… her kommer den mexi-amerikanske komik-artist David Skunk. Han er jonglør, linedanser, one-man-big-band og klovnen med det absolut største “K”. Glæd dig også til at møde stinkdyret Stinky the Skunk.

 

Cirkus Tværs

Alias: Børne-og ungdomscirkus fra Gellerup

Cirkus Tværs er et børne-og ungdomscirkus fra Gellerup!
…og vi leverer energifyldte shows til enhver lejlighed.
Showets længde og størrelse kan varieres alt efter behov, og indeholder akrobatik, spring, jonglering og dans.
Kontakt os for en uforpligtende snak!
Uanset om det er indvielsen af den lokale legeplads, fest i faldskærmsklubben eller gang i markedspladsen…så lykkes det ALTID Cirkus Tværs at sprede glæde og godt humør.
Vi underviser og afholder også workshops i div. cirkus discipliner – enten hos dig eller hos os i vores dejlige cirkusbygning i Gellerup.

Find os også på Instagram: #cirkustværs

Marta Carbayo

Alias: Cantaclown

Klovn for voksne (med eller uden børn).
Den uimodståelige lille spanske klovn Marta Carbayo kommunikerer uden ord fra hjerte til hjerte og skaber et univers, hvor alt kan ske.
Hun leverer et show med en ægte og til tider utrolig subtil humor, som minder én om, hvor smuk og simpel verden kan være.
Der kan grines af alt, når det kommer under Martas behandling: Sang, dans, ja selv stilheden bliver morsomt.

De Place, Bøgh & Gambula

Alias: Jakob De Place, Mikas Bøgh & Justo Gambula

Hverken navnene på musikerne eller musikken varsler, at vi her har et vaskeægte Århusband. Man er snarere sendt ned i en afrikansk landsby, med varmt sand under fødderne, farver, dufte og tusind fremmede indtryk. Trioen spiller original musik med afrikanske inspirationer, men med et twist, der nogle gange leder tankerne hen på soulful hiphop.
Afrodelen falder naturligt for trioen. Justo Gambula (bas) har rødder i Tanzania og Mikas Bøgh (gtr) og Jakob De Place (trm) har boet sammen i Bamako, Mali, hvor de har fået en fod indenfor i det lokale musikmiljø.
Trioen er trods de traditionelle rytmer, en af de mest utraditionelle trioer, man finder i Danmark lige p.t. Det er hamrende dansabelt såvel som det er smukt, velspillet og alt der i mellem.

Lær At Jonglere

Alias: Andreas Haaber Hauch

Andreas laver jongleringsworkshops i mange forskellige sammenhænge og på forskellige niveauer. Lige fra firmaudflugter og teambuilding til intensiv individuel undervisning og “lav en cirkusforestilling på 24 timer”.

 

 

Charlie & Binalto fra Cirkus 3

Charlie & Binalto fra Cirkus 3
Charlie & Binalto er Danmarks mest benyttede klassiske klovneduo. Charlie & Binalto er de to spasmagere fra Cirkus 3, der bl.a. er kendt fra DR-TV’s børnetime ”Fjernsyn for dig”. (Klovnerne på motorcyklen). Cirkus 3 kan i 2004 fejre sit 25 års jubilæum. Læs mere på www.cirkus3.dk eller kontakt Jan Kierulf.

Pia Margrethe Kirchert

Zigøjnerdans/Mavedans
Inspirerende, sensuel og livsbekræftende dans, til underholdning ved runde fødselsdage, polterabend og lignende arrangementer hvor det passer ind.
Makeup/Bodypaint
Bryllup, til hverdag og fest, teatermaling, specialeffekter, bodypaint, facepaint bl.a. på børn. Fantasi makeup osv.

Klovnen og Artisten Gugge

Gugge tilbyder:
Forestilling Fem til femogfyrre minutter med underfundige fjollede finurligheder. Spændende fra det pure artisteri over gøgleri til rent rablende absurditeter. Også større shows sammen med diverse samarbejdspartnere
Undervisning i cirkus- og gøglerdiscipliner med evt. opsætning af forestilling.

De Jydske Helte I/S

Alias: Johan Plesner, Søren Stockmar og Jesper Kriegbaum

Der høstes af mere end 15 års erfaring på de skrå brædder, når Johan Plesner, Søren Stockmar og Jesper Kriegbaum af stor kærlighed til faget sammen træder op som De Jydske Helte.

Circostancia

Alias: Jon G. Lør og Mr. Toons

Circostancia…

er en moderne cirkusduo der leverer komik og artisteri på højt plan.

Akrobatik, jonglering og ethjulet cykel er grundelementerne i forestillingen. Det vrimler med flyvende objekterakrobatiske manøvrer, en tårnhøj girafcykel og en kæmpe ballon, som en af artisterne endda kravler ind i. Men det er spillet de to imellem – og vigtigst af alt, spillet med og mod publikum der virkelig får Circostancia til at tage kegler.

Danse gruppen Ground Elements fra talentshow

 

Klovnen Don Carlos

Alias: Mogens Koelmeyer

Klovnen Don Carlos repræsenterer den klassiske klovnetradition. Det er vildt morsom parodikunst med idé og pointe, og når det som her serveres med professionalisme og charme, ja så ruller latteren.

Jon G. Lør

Gøgler med stort G

Jon G. Lør gør jonglering morsomt og fascinerende.
Slap line, comedy og balance… samt jonglering med kegler, knive og ild. Bland disse klassiske ingredienser med en ukuelig livsglæde, og du får en herlig cocktail til (næsten!) enhver lejlighed.
Jon G. Lør er desuden en yderst erfaren underviser i diverse cirkusdicipliner, og bliver ofte engageret af virksomheder til teambuilding med konceptet “Lær at jonglere med 3 bolde på 1 time”.

Lena Igens

Giv en uforglemmelig oplevelse til den store fest, hvad enten det er konfirmation, fødselsdag, bryllup eller firmafest:
Lad Eventyrlix, “kgl. hofnarleverandør af eventyr”, komme og fortælle et vaskeægte PERSONLIGT eventyr om hovedpersonen(erne!), og ikke et øje vil være tørt!
Eller du kan fortælle eventyret selv!

Westus Verdensfjern

Alias: Michael West

Oplev Westus Verdensfjerns forrygende crazykomikalske show 
Gøgleren og tusindkunstneren, der optræder på gade-, gulv- og glideplan – helt uden sikkerhedsnet.

Rap Undervisning

Alias: Dion Rasmussen / D-ON

Rap-Undervisning & Workshops. 

Her kan du booke Rap-undervisning & Workshops med den Aarhusianske Rapper D-ON.

D-ON er uddannet i Music Management ved Det Jyske Musikkonservatorium og har 15 års erfaring som artist indenfor hiphop miljøet. Med mere en 250 koncerter i baggagen, har hans egne numre har genereret millioner af afspilninger og han har tidligere modtaget Gaffa Prisen for “årets bedst hiphop udgivelse” og været nomineret til flere andre priser.

D-ON har tidligere været ansat hos Gøglerskolen Rap-linje “Street art academy – Urban Music”, hvor han hovedsageligt underviste i Sangskrivning, Performance og Branchekendskab. Han har siden 2010 arbejdet med at undervise på adskillige af de nuværende Rap-skoler i Aarhus og assisteret med at opstarte nye Rap-skoler landet over. Sideløbende afholder han workshops og foredrag på diverse uddannelse institutioner og skoler med musik på programmet.

Rap-workshops kan have en varighed af minimum 2 timer, men også strække sig over flere dage hvis dette ønskes. Alle Workshops bliver special sammensat efter behov, så skriv for yderlige info eller et uforpligtende tilbud, der passer til dit netop dit projekt.

Jan Schow

Hallo – Hallo!
Står du lige og mangler hylende sjov og sindssyg farlig underholdning?
– Eller undervisning i alle cirkusdisciplinerne: Klovneri, rå gøgl/ild osv., akrobatik, artisteri/jonglering/balance, stunt, balloner, walk around?

Play n Drum; Kjeld Friis, Niels Kilele og Mads Bischoff

Play ‘n’ Drum Percussion trio

Alias: Niels Kilele, Kjeld Friis og Mads Bischoff

Trioen har siden 80’erne undervist og optrådt sammen med traditionel afrikansk dans, sang og trommespil samt finurlige percussionkompositioner.
Alle har hver især gennem årene markeret sig som store talenter inden for formidling af den etniske og levende musik og dans. Mads og Friis har deres daglige gang på Gøglerskolen som hhv. It-artist og minister for takt&tone.
Trioen bruges ofte af organisationer og virksomheder som skal bruge noget der kan ryste medarbejderne sammen, er underholdende og samtidigt fysisk aktiverende. Trioen komme typisk med 20-30 trommer som deltagerne skal bruge undervejs, og de kan tages grupper på alt fra 10 til mange hundrede…

Cirkus Mongo & Tonny Trifolikom

Cirkus Mongo
– det ganske umulige, ualmindelige, allermindste lille cirkus.
Cirkus Mongo optræder overalt året rundt, om sommeren i eget telt, men også i forsamlingshuse, skoler, børnehaver, bingohaller, balsale og svømmehaller.
Klovnen er kontrasten mellem barndommen og voksenalderen. Den handler om at være så sikker på sig selv, at man tør trække enfoldigheden frem, være indadvendt og hylde sin egen barndom.

Syns du det lyder spændende?
Bliv elev på Gøglerskolen!