Fra Gøglerskole til elektriker

Julie fandt retningen efter et ophold på Gøglerskolen

Citat fra artiklen:

“Først da hun i foråret begyndte på Gøglerskolen i Aarhus, var der nogen i skolesystemet, som gjorde hende opmærksom på, at det kunne være en god vej for hende at vælge en erhvervsuddannelse.

»Da jeg gik ud af htx for anden gang og gik ind på Gøglerskolen for at have noget at lave, mens jeg fandt ud af, hvad jeg ville være, skete der noget. De hjalp mig. De tvang mig ud i praktik, og da tog jeg ud som elektriker i to uger,« siger Julie Lundbye Nielsen.”

Læs hele artiklen herunder, eller på Jyllands-posten.dk

Gymnasier skal have en bonus for at sende elever fra 1. g til erhvervsskoler

Det var en gøglerskole, der sporede Julie Lundbye Nielsen ind på uddannelsen til elektriker. Inden da havde hun afbrudt gymnasiet to gange uden at få vejledning i den retning. Nu vil regeringen belønne gymnasier, der sender elever til en erhvervsskole.

Af KLAUS DOHM, Jyllands-Posten.
Se original artikel

Regeringen vil belønne gymnasierne økonomisk, hvis de sender elever fra 1. g over på en erhvervsuddannelse.

Bonussen skal være på 67.000 kr. pr. elev, der skifter. Det svarer omtrent til tilskuddet for en elev i det almene gymnasium i et år og skal sikre, at gymnasierne ikke tænker på deres egen økonomi, før de i deres vejledning tænker på elevernes ønsker og behov.

»Det er svært at overskue et uddannelsesskift, når man er ung. Derfor er det vigtigt, at gymnasierne vejleder og støtter eleverne i et tidligt omvalg. Det sker ikke nødvendigvis lige godt alle steder i dag,« siger Sophie Løhde, minister for offentlig innovation (V). Hun mener, at der er opstået et skævt forhold imellem dem, der vælger den gymnasiale vej, og dem, der vælger en erhvervsuddannelse.

*** *** ***
Det er svært at overskue et uddannelsesskift, når man er ung. Derfor er det vigtigt, at gymnasierne vejleder og støtter eleverne.

Sophie Løhde (V), minister for offentlig innovation
*** *** ***

I de senere år er søgningen til gymnasierne steget, mens søgningen til erhvervsskolerne er faldet for i de seneste to år at stagnere på et markant lavere niveau end tidligere.

I 9. og 10. klasse er søgningen til erhvervsuddannelserne samlet set faldet fra 16.399 i 2001 til 12.895 i 2018. Det svarer til et fald på 21 pct., viser tallene fra Undervisningsministeriet. Samtidig steg andelen af unge, der søgte gymnasiet, fra 30.330 i 2001 til 48.494 i 2018. Det er en stigning på 60 pct.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) mener, at mange unge har brug for en ”hestesko” til at komme videre, hvis de får begyndt på den forkerte ungdomsuddannelse.

»Hvis de unge i dag får startet på det forkerte ben, har gymnasierne i dag primært et incitament til at fastholde eleverne. Det er ikke så godt for den enkelte, at man så skal gennemføre hele gymnasiet for så at begynde forfra,« siger Merete Riisager. Hun understreger, at der ikke i udspillet er en kritik af gymnasierne.

Bonussen, som regeringen kalder for henvisningstaxameter, skal udbetales til gymnasierne som en fast takst. Overgangen til erhvervsuddannelsen skal ske i løbet af det første år på gymnasiet i umiddelbar forlængelse af elevens udmeldelse af den gymnasiale uddannelse, og det skal være en betingelse, at eleven forankres på erhvervsuddannelsen. Regeringen ønsker derfor, at udbetalingen sker seks måneder efter skiftet.

Finansministeriet har ikke et præcist skøn over, hvor mange elever der, når de skifter, i fremtiden vil kunne udløse en bonus. Men i øjeblikket afbryder ca. 800 gymnasieelever årligt deres uddannelse i 1. g og er indskrevet på en erhvervsuddannelse seks måneder senere. Ifølge forslaget skal både et skifte fra det almene gymnasium stx samt handelsuddannelsen hhx og den tekniske gymnasieuddannelse htx kunne udløse en bonus.

Fra gymnasiet til elektriker

Den 20-årige Julie Lundbye Nielsen begyndte i sommer med at uddanne sig til elektriker på Aarhus Tech. Hun er et eksempel på en elev, der gerne tidligere ville være blevet vejledt i at tage en erhvervsuddannelse. Før elektrikeruddannelsen har hun to gange påbegyndt en gymnasial htx-uddannelse.

I sommeren 2015 begyndte hun første gang på htx i Skanderborg. Men i 2. g begyndte hun at klare sig dårligt. Efter en pause prøvede hun igen i sommeren 2017 at tage en htx-uddannelse – denne gang i Aarhus.

»Men da jeg havde gået der i nogle måneder, konstaterede jeg, at det ikke var noget. Jeg fik arbejde i tre måneder og havde fået smagen for arbejdslivet,« siger Julie Lundbye Nielsen.

Hun fik ikke på noget tidspunkt vejledning i gymnasiet til at skifte retning, men tror, at det ville have hjulpet hende. I Skanderborg rådede en vejleder hende til at tage et par måneders pause og så begynde igen. I Aarhus nåede hun ikke at tale med en vejleder, før hun igen stoppede.

*** *** *** ***
Jeg ville gerne have haft den hjælp. Det kunne måske have sparet et par år, hvis der var nogen, der havde sagt, at jeg måske skulle overveje en erhvervsuddannelse.

Julie Lundbye Nielsen, elev på grundforløbet på Aarhus Tech
*** *** *** ***

Først da hun i foråret begyndte på Gøglerskolen i Aarhus, var der nogen i skolesystemet, som gjorde hende opmærksom på, at det kunne være en god vej for hende at vælge en erhvervsuddannelse.

»Da jeg gik ud af htx for anden gang og gik ind på Gøglerskolen for at have noget at lave, mens jeg fandt ud af, hvad jeg ville være, skete der noget. De hjalp mig. De tvang mig ud i praktik, og da tog jeg ud som elektriker i to uger,« siger Julie Lundbye Nielsen.

Hun er begejstret for at gå på grundforløbet på Aarhus Tech og søger en praktikplads, som hun kan begynde på i januar.

Ros og ris til forslag

Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier, er på forhånd positiv over for henvisningstaxameteret. 

»Forslaget vidner om, at det fortsat volder meget store vanskeligheder med at få tilstrækkeligt mange unge til at vælge en erhvervsuddannelse, og det vil vi gerne være med til at løse,« siger hun.

I de kommende år har virksomhederne udsigt til at mangle titusindvis af faglærte. Også Dansk Industri (DI) er positiv.

»Gymnasiernes økonomi må ikke stå i vejen for, at gymnasietrætte unge får hjælp til at komme i gang med en erhvervsuddannelse. Derfor er det en god idé, at regeringen vil belønne gymnasierne for at hjælpe unge videre til erhvervsuddannelserne,« mener erhvervsuddannelseschef Lone Folmer Berthelsen, DI.

Professor Christian Helms Jørgensen, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet, er skeptisk i forhold til, at forslaget kan have utilsigtede konsekvenser. Han kalder bonusordningen for »en ret usædvanlig måde at bringe beskæftigelsespolitiske interesser ind i ungdomsuddannelsernes samarbejde om at vejlede eleverne bedst muligt gennem systemet«, som han formulerer det.

»I forhold til gymnasiets vejledning af eleverne giver det gymnasierne en egen økonomisk interesse, der kan gøre det svært for dem at holde elevens interesser i centrum. Giver det gymnasierne incitament til at henvise ”problemelever” til en erhvervsskole – og dermed både slippe af med en ”problemelev” og få en kontant belønning?« siger Christian Helms Jørgensen.

Både Sophie Løhde og Merete Riisager afviser kritikken. Sophie Løhde understreger, at belønningen ikke skal stå alene i forhold til at sikre flere faglærte og flere elever på erhvervsskolerne, men bygge ovenpå en aftale om styrkelse af erhvervsskolerne. Samtidig understreger hun, at gymnasierne ikke kan få held med bare at skubbe problemeleverne videre, da de skal blive på erhvervsskolen for at udløse belønningen.

Taxameter skal forenkles

Foruden det konkrete forslag om at give en bonus til gymnasierne har regeringen også til hensigt at forenkle taxameterordningen, så gymnasierne i højere grad får en belønning for at løfte eleverne og levere kvalitet i undervisningen, frem for at de får mange elever igennem. Det kan f.eks. ske ved at belønne lavt frafald eller ændre i grundtilskuddet. Samtidig vil regeringen gøre det økonomisk nemmere for gymnasier og erhvervsskoler at fusionere.

Også disse tanker er Birgitte Vedersø generelt positiv overfor, men hun ser gerne, at der gøres mere. Hun ønsker, at der for eleverne skal være nemmere adgang til at skifte fra gymnasiet til en erhvervsfaglig uddannelse – både for dem, der har en studentereksamen, og dem, har afbrudt deres uddannelse.

»Regeringen ønsker, at de unge skal vælge rigtigt med det samme. Problemet er, at de unge ikke på det tidspunkt er klar til at vælge det, der skal være en profession for livet,« mener Birgitte Vedersø.

Gymnasier vil lave erhvervsuddannelser

Danske Gymnasier foreslår også, at de almene gymnasier skal have bedre mulighed for at oprette egne erhvervsuddannelser.

Birgitte Vedersø henviser her til, at Danske Gymnasier netop har lavet en undersøgelse blandt sine medlemmer, der viser, at 28 pct. af de almene gymnasier overvejer at udbyde erhvervsuddannelser og/eller erhvervsgymnasiale uddannelser. Især ønsker gymnasierne at udvide med en hhx- eller en htx-uddannelse. Men blandt de gymnasier, der gerne vil udvide antallet af uddannelser, ønsker 15 pct. også at udbyde en decideret erhvervsuddannelse. Det skyldes primært et ønske om at forbedre og udvide uddannelsestilbuddet i lokalområdet.

»Vi tænker, at det vil være godt for de unge i udkanten,« siger Birgitte Vedersø.

Hverken Sophie Løhde eller Merete Riisager ønsker at stimulere de unge til at tage både en studentereksamen og en erhvervsuddannelse.

»Det her handler om at sikre, at de unge, der allerede i forvejen vælger om eller færdiggør en gymnasial uddannelse for derefter at begynde på en erhvervsfaglig uddannelse, gør det på et tidligere tidspunkt,« siger Sophie Løhde.

Sophie Løhde er derimod klar til at forhandle om at give gymnasierne mulighed for oprette erhvervsrettede uddannelser. Tanken er tidligere i september blevet fremlagt i forbindelse med regeringens afbureaukratiseringsreform, som endnu ikke er blevet forhandlet på plads.

Elektrikerelev Julie Lundby Nielsen ville gerne have været vejledt bedre i mulighederne for at tage en erhvervsuddannelse, mens hun gik på gymnasiet. Hun er nu ved at tage en uddannelse for at blive elektriker, men har tidligere to gange forsøgt at tage den tekniske gymnasieuddannelse htx. Foto: Morten Lau-Nielsen
I 2018 søgte 73,1 pct. på gymnasiet, mens 19,4 pct. søgte på en erhvervsuddannelse.
Julie Lundbye Nielsen blev sporet ind på en erhvervsuddannelse, da hun begyndte på en gøglerskole. Foto: Morten Lau-Nielsen
Sophie Løhde (V) mener ikke, at der er grund til, at unge tager både en studentereksamen og en erhvervsuddannelse. Arkivfoto: Kenneth Lysbjerg Koustrup

Taxameter

De almene gymnasiers indtægter kommer i dag primært fra aktivitetsafhængige taxametertilskud.

Op mod 95 pct. af gymnasieskolernes økonomi er baseret på et fast tilskud pr. elev, der begynder og fastholdes i uddannelse.

Det enkelte gymnasium modtager eksempelvis i alt ca. 214.000 kr. pr. elev, som fuldfører en stx.

Hver gang en elev skifter til en anden uddannelse, medfører det et fald i omsætning for det enkelte gymnasium.

Regeringen vil indføre det nye ”henvisningstaxameter” i 2020.

Kilde: Undervisningsministeriet

Del denne nyhed:

Del på facebook
Del på print
Del på email