Tre af Gøglerskolens KUU-elever udgiver med rumænske rapstjerner

Som en del af EU’s Erasmus Mondus-program var Gøglerskolens KUU-elever i marts 2018 i Bukarest, hvor de var i erhvervstræning. 

Blandt disse var rapperne Rasmus Lykkebo-Valløe, Marcus Kiilerich og Marcus Patersen, der som noget helt unikt fik lov til at arbejde hos hiphop producer-duoen Criminalle. 

Criminalle er en del af hiphop-kollektivet Buccatti, der er samlet af en af Rumæniens største rapartister, EL Nino, samt rapperen Sisu fra en af Rumæniens største hiphop-grupper, La Familia.

Under erhvervstræningen fik drengene lov til at komme med helt ind i maskinrummet og fik en masse gode tips og tricks omkring hiphop-produktion med tilbage til Danmark. Den ene af producerduoen, Spectru, var meget åben og passioneret omkring drengenes erhvervstræning og sørgede for, at de bestemt ikke gik tomhændet fra forløbet.

Det lykkedes nemlig også for drengene at imponere, idet et nummer, de indspillede under forløbet, netop nu er udkommet på et mixtape udgivet af de, som mange rumænere betegner som landets største hiphop-gruppe, nemlig La Familia. 

På mixtapet går drengene i bedste raptradition under alteregoerne Marcus Bahr, Dips og R3L471V. Omkvædet synges af førnævnte Spectru, der ligger stemme til flere hits i sit hjemland. Sangen, der handler om, at kærligheden til musikken bryder kulturer og sprogbarierer, kan høres her – via La Familias officielle youtube-kanal:

Udover Erasmus Mondus samarbejdede Gøglerskolens KUU-linjer med Eduard Ganescu og hans virksomhed ADEPT, der stod for at kontakte og skaffe de spændende steder, hvor eleverne var i erhvervstræning.

Samarbejdet fortsætter allerede til december, hvor Gøglerskolens KUU’ere atter drager mod spændende oplevelser i Rumæniens hovedstad.

Fra venstre: Spectru, Dips, R3L471V, Marcus Bahr, Stefan i Nicolae Ceaușescu berømte præsident palads.

Videoen starter ca. 15 minutter inde i mixtapet ved drengenes nummer. 

Del denne nyhed

Gøglerskolen benytter Google Analytics og cookies!

For at gøre hjemmesiden bedre og sikre dig den bedste oplevelse, har vi ligesom rigtig mange andre, installeret Google Analytics. Ligeledes benytter hjemmesiden cookies. Klik på 'Jeg hjælper gerne' for at hjælpe os. Dit valg bliver gemt i en cookie på din computer, som udløber om 180 dage.