Positiv omtale af Gøglerskolens KUU-linjer i Stiften

Igår var Gøglerskolens linjer på Den Kombinerede Ungdomsuddannelse i Aarhus Stiftstidende. I artiklen, som er skrevet af Hans Petersen, interviewes den KUU-studerende på andet år Stefen Sundstrøm om, hvordan han som svært ordblind har haft glæde af uddannelsen.

Han beskriver uddannelsen som en, der giver folk som ham mulighed for at komme videre i uddannelsessystemet. Det er han godt på vej til, for han har allerede være til den første eksamen, hvor censoren fra Sjælland ikke havde forhåndskendskab til hans vanskeligheder. Her bestod han med et 7-tal.

Gøglerskolen har to KUU-linjer: Kulturpilot og Servicepilot. Stefen går på Servicepilot. Melina Svendsen, som går på Kulturpilotlinjen interviewes også kort i artiklen og det samme gør projektkoordinator og underviser på linjerne, Helene Andersen.

Artiklen kan findes her!