Velkommen - En produktionsskole i Aarhus midtby!

Stå på egne ben - og hænder

Åbne introduktions-møder i Klosterport hver mandag kl. 13.00
Deltagelse i intro-møder kræver ingen tilmelding. Du kan bare møde op!

 

Logo_KUUaarhus

Kombineret

ungdomsuddannelse
(KUU), på Gøglerskolen.
NYT HOLD: Håndværk & Design

 

Seneste nyt fra linjerne

Climate Planet – MonsoonTV rapporterer

Climate Planet

Monsoon TV har kigget nærmere på den store globus på havnen ved siden af den gamle toldbod. Vi har mødt initiativtageren, Henrik Rud, Koncept Aarhus, for at høre om det ambitiøse projekt 🙂 Du kan osse blive en del af MonsoonTV, som laves af Gøglerskolens Medie & Skrivekunst-linje 🙂 Læs mere om Gøglerskolens Medie & Skrivekunstlinje her: http://goglerskolen.dk/linjer/medie-skrivekunst/ 🙂

Opslået af Monsoon TV på 6. juli 2017

Monsoon TV har kigget nærmere på den store globus på havnen ved siden af den gamle toldbod.

Vi har mødt initiativtageren, Henrik Rud, Koncept Aarhus, for at høre om det ambitiøse projekt 

***

Du kan osse blive en del af MonsoonTV, som laves af Gøglerskolens Medie & Skrivekunst-linje Læs mere om Medie & Skrivekunst-linjen HER

’Frøken Vartegn’ er vågnet fra sin lur

Mød de dygtige danse-elever fra Gøglerskolen – Street Art Academy på Vartegn – det er gratis!

***

’Frøken Vartegn’ er vågnet fra sin lur og har fremført dagens første dans sammen med de dygtige elever fra Gøglerskolen.

Festivalen Vartegn Aarhus 2017 er dermed i gang, og forude venter fire festlige dage med musik, dans og foredrag, der fokuserer på socialt udsatte borgeres ressourcer og styrker.

I morgen fejrer den 8 meter høje frøken sin 1-års fødselsdag, hvor der blandt andet vil være en masse spændende aktiviteter for børn❤️🇩🇰

Det hele foregår på VIA University Colleges Campus C i Ceresbyen.

Se programmet: http://via2017.via.dk/vartegn-juni-campus-c

 

Vil du vide mere om Danse-linjen, så KLIK HER

Børnene tager skraldet på scenen

Magi opstår i smukt samarbejde når 100 unge fra ungdomsskolerne Ung i Aarhus i samarbejde med Aarhus Teater italesætter bæredygtighed på en ny og sjov måde. Scenografien er leveret af 2 af Gøglerskolens linjer, Business Class og Scene & Teknik, og forestillingen kan opleves hele 4 gange i løbet af torsdag den 8. juni, og fredag den 9. juni, på Aarhus Teaters Scala-scene.

Teater er ikke bare noget, man skal lære at spille. Det er også noget, man skal lære at gå i.

100 børn i alderen 13-17 år fra byens ungdomsskoler er lige nu i gang med det hele. De har været med til at skabe et teaterstykke, ”Ånden i Skraldet”, spiller rollerne, har skabt scenografien, fået kostumer og lagt makeup og ikke mindst: De står på en rigtig scene, Aarhus Teaters Scala-scene, torsdag og fredag og spiller for en fuld sal.

Projektet er et samarbejde mellem Ung i Aarhus, de kommunale ungdomsskoler og Aarhus Teaters læringsafdeling. I spidsen for det står Jette Riise og Birgitte Søndergaard, der med en teaterpædagogisk baggrund står for idéen, manuskriptet og iscenesættelsen og kalder sig selv for multikvinder.

Man kan godt kalde det en forlængelse af Borgerscenen, hvor teatret satte forskellige former for forestillinger op med borgere på scenen, mener Morten Daugbjerg, leder af Aarhus Teater Læring.

»Vi har aldrig lavet en forestilling selv med børn på denne måde,« siger han. »Vi får børnene ind over dørtrinet her, og det, at de ikke bare har været publikum, men selv været med i processen, tror vi, skaber en helt anden loyalitet til det at se og lave teater.«

Kultur med og for hinanden

Det er et ungdomsprojekt, hvor unge sammen skal skabe kultur med hinanden og for nogen, forklarer Jette Riise og Birgitte Søndergaard.

»Grundtanken er, at de skal præsenteres for scenekunstens virkemidler. En anden tanke har været at præsentere børnene for professionelt teater med lys, lyd, scenografi og det hele,« siger de to, der i høj grad har kunnet mærke, at alvoren sneg sig ind på de mange børn, da de pludselig stod i en teatersal og forventedes at kunne deres replikker.

Alvor og humor

»Vi har leget med en overskrift, der hedder bæredygtighed. Vi har skabt en genbrugsplads hvor skraldet bliver levende. Så spiller de forskellige former for skrald, som er triste over den lange nedbrydningstid og over, at det ikke bliver behandlet rigtigt,« siger de.

»Skraldet har følelser, Vi har ked af det-skrald, vred, forvirret og uhyggelig skrald. Samt de gode og glade flasker, som bliver genbrugt, og som det andet skrald derfor er misundelig på. Mennesket er repræsenteret med nogle blå mænd, der taler volapyk og egentlig skal sortere affald, men kommer fra det.«

Stykket rummer en vis al vor, men det bliver præsenteret med humor, understreger de to multiteaterkvinder.

»Det skal ikke være en løftet pegefinger – det skal være sjovt. Lige nu leger vi desuden med tanken om, at alle eleverne skal give et lille stykke skrald med ud til publikum, et karamelpapir med et lille budskab. Tanken er, at det kunne være fedt, at forestillingen lever videre i en pung eller en lomme.«

Den 14-årige Ida Møller Nielsen fra 8. klasse på SabroKorsvejskolen og den 13-årige Selma Klejs Rønsholt fra 7. klasse på Frederiksbjerg Skole er ret begejstrede for at være en del af ”Ånden i Skraldet”.

Ikke bare har de mødt hinanden og en masse andre, de har også lært at blive mere sikre i deres tale og at arbejde i en proces, der er væsentligt anderledes end den, de plejer at arbejde med, siger de.

Selma er ikke afvisende over for at blive skuespiller, mens Ida føler, at hun har fået mere smag for det at arbejde med en scene, men nok ikke som skuespiller.

Torsdag og fredag er de begge på scenen. Det har krævet øvelse, og der har været op- og nedture, men deres konklusion er klar: Det har været megafedt at arbejde med og det bliver megafedt at spille det for alvor nu.

Produktionsskoler bliver sat under pres

Tre erfarne ledere er bekymrede over lovforslag, som vil ændre forholdene og skabe for store enheder.

AARHUS: Tre meget erfarne ledere af produktionsskoler i Aarhus er nervøse for, at de bedste sider af produktionsskolerne landet over vil forsvinde, hvis Folketinget vedtager et lovforslag, som er på vej om en ny Forberedende Grunduddannelse.

– Der er gode ideer i oplægget, og vi ser gerne noget nyt, men er bekymrede for, om vi kan rumme eleverne, som vi kan i dag, siger Claus Bentsen, som er leder af Aarhus Produktionsskole og har 30 års erfaring i branchen.

P. C. Asmussen er leder af Gøglerskolen i Aarhus, og Karsten Larsen er forstander for Egå Produktionshøjskole. De har henholdsvis 42 og 23 års erfaring med at arbejde med den del af de unge, som ikke kan finde sig til rette i det system, som blandt andet folkeskolen, erhvervsskolerne og gymnasiet tilbyder.

Lovforslaget rammer også den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU) samt voksenundervisning (VUC), erhvervsgrunduddannele (EGU) og undervisningen for ordblinde. De samler cirka fem procent op af en ungdomsårgang, fordi de ikke egner sig til de bestående muligheder.

– Det handler om dem, som har andre læringsstile end dem, der klarer sig gennem folkeskolen, erhvervsskolerne, HF og gymnasiet. Mange af dem har kloge hænder, krudt i røven eller krøllede hjerner, siger P. C. Asmussen. Han føjer til, at stadigt flere ellers velfungerende piger går ud af 2. G, især fordi de ikke kan leve op til perfekthedskulturen, og kommer til produktionsskolerne.

– Mange af dem er praktisk begavet. De skal lære igennem hænderne og ad den vej få lyst til ny boglig læring, siger Karsten Larsen.

 

Praktisk begavelse

De tre ledere peger især på fire ting, som bekymrer dem i lovforslaget:

Økonomien skal klares af kommunerne. I dag kommer pengene primært gennem et statstaksameter.

– Det kan betyde, at der bliver skåret ned, og det bliver uensartet fra kommune til kommune, siger de.

Forsørgelsen, det vil sige de penge, de unge modtager, bør harmoniseres med kontanthjælp og SU. Produktionsskoleydelsen blev allerede skåret ned 1. januar i år til en lavere ydelse end kontanthjælp og SU.

– De unge føler sig mindre værd end dem, der går i gymnasiet. Hvis de kører med bus til skolen fra en anden by – og det gør mange – slår pengene ikke til. De får mere ud af det, hvis de går på kontanthjælp, og det er uholdbart. Vi skal også trække dem i ydelsen, hvis de ikke møder op. Den mulighed bliver vanskelig, siger de tre ledere.

Der er tale om, at landets 81 produktionsskoler skal gøres til mange færre. Det giver højere offentlig produktivitet, fordi der fx kan spares ledere.

– Mange af vores unge bryder sig ikke om at være i større enheder, og der er brug for, at vi kender dem personligt og forstår deres svage sider. Vi har for eksempel seks-syv sårbare piger, som ikke vil spise sammen med de andre i kantinen. Kan de ikke få lov at tage maden med hen til værkstedet, forsvinder de herfra. At tage individuelle hensyn kræver et lille og tæt miljø, siger P. C. Asmussen.

 

Mere efteruddannelse

Som en forbedring foreslår lederne, at der bliver mere efteruddannelse af lærerne.

– Lærerne er professionelle ildsjæle, men de skal klædes ordentligt på. Vi møder mange nye udfordringer, for eksempel nye diagnoser, og dem skal de kende til for at kunne håndtere eleverne rigtigt, siger de tre.

De tre ledere understreger, at skolerne stadig fungerer på de sædvanlige betingelser, og at den nye lov formentlig først bliver ført ud i praksis om halvandet år.

– Vi lever godt, men ser nødig en ny ordning, som skal laves om fem år efter, fordi den ikke fungerede, siger de.